tirsdag den 17. november 2015

Endnu en gang sød ung erotik ❤️

Denne roman har jeg fået tilsendt af Forlaget Flamingo 😊👍

John Logan er en populær fyr på Briar universitet, og på sit ishockeyteam, både blandt piger og fans. John Logan vælter sig i piger til fester og tager for sig af alle de fristelser der byder sig. Men en dag kommer han til at banke på en forkert dør, han ville opsøge en studiekammerat, men det er på Graces dør han banker. De indleder noget lignende et forhold. Det vækker noget i Logan, men bruger han bare Grace som afledning og trøst? Han mener selv at han er håbløs forelsket i sin bedste vens pige Hannah. Efter han gør det forbi med Grace går det op for Logan, at det ikke er pigen Hannah han er vildt forelsket i, men Garretts og Hannahs forhold. Logan prøver virkelig at vinde Grace tilbage, som i mellemtiden er taget på ferie ved sin mor i Paris. Logan selv arbejder sommeren over i sin alkoholiske fars autoværksted, ikke af lyst men af pligt. Efter sommeren og skolens start, prøver Logan at vinde Grace tilbage, men Grace har forandret sig i sommerens løb, og Logan må igennem flere test for at få en date med Grace. Men hvordan ser fremtiden ud for parret? Logan vil gerne udtages til Bostons ishockeyteam, men han føler ikke han kan, pga han skylder sin bror at overtage tjansen i farens autoværksted. Men hvordan vil det lykkes ham og Grace at skabe en fremtid sammen?

"Lagt på is" er anden del af serien om "OFF Campus" Elle Kennedy skriver så forførrende at man umuligt kan lægge bogen (i-pad) fra sig. Den er fyldt med ung kærlighed, erotik og varme. Igen har man mestret en roman med søde og rørende episoder. Erotikken i romanen bliver på ingen tid vulgær eller pinlig. Det kryddere bare romanen yderligere. Også stor ros til oversætteren Merete Rostrup Fleisner som sætter den rigtige stemning og sjove vendinger. Jeg glæder mig til at læse tredie roman om de overlækre ishockeygutter og deres snusfornuftige, søde piger. Og stor tak til Forlaget Flamingo, som gav mig muligheden for at læse og anmelde denne søde, varme og erotiske roman. Jeg gør det gerne igen. Anbefales til piger i alle aldre. Jeg giver denne ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5