torsdag den 10. december 2015

Så fantastisk og tankevækkende roman.

 Anmelderudgave fra Lovebooks 

Dejligt at være boganmelder, når man får sådan en dejlig varm roman at læse og anmelde.

Elsa ligger i koma efter en slem skiulykke. Alle lægerne har opgivet hende, efter 5 måneder, hvor hun ikke vågner op. Hvad de ikke ved, trods scanninger af hende, er at hun kan høre alt hvad der foregår omkring hende. En dag kommer Thibault i på Elsas stue, ved en tilfældighed. Hans bror ligger på samme gang, Thibault vil ikke besøge sin bror. Han kan ikke tilgive, at han i påvirket tilstand har påkørt og dræbt 2 piger. Men mens hans mor er på besøg ved broderen, søger Thibault tilflugt hos Elsa. Elsa nyder hans besøg. Og de får følelser for hinanden, trods Elsa er i koma. Thibault er den eneste der tror på at Elsa en dag vil vågne op. Lykkes det Elsa en dag at åbne øjnene?

En virkelig god roman, trods det dystre emne. Så livsbekræftende, selvom en af hovedpersonerne ligger i koma. Romanen er fantastisk skrevet, man oplever historien både fra Elsas side og fra Thibaults side. Super sød og tankevækkende roman. 5⭐️ ud af 5. Kan varmt anbefales til alle der ønsker at læse en roman der giver stof til eftertanke. Bravo 👍

lørdag den 5. december 2015

Erotisk bog med lidt tynd handling.


Anmelderudgave for Plusbog.dk 

Julia savner at have en kæreste, men hun arbejder mange timer i sin bar, hvor hun ejer halvparten. Og hun har nogle problemer som hun vil have løst før hun vil involverer sig i en kæreste. Men skæbnen vil at hun møder advokaten Clay, som er svaret på alle hendes drømme om en kæreste, på hendes vagt i baren. Han er sød, sexet, charmerende og nem at tale med. De involverer sig i noget der minder om et forhold, som meget består af erotik. Clay ved ikke noget værre end løgne, men alligevel kan Julia ikke fortælle ham om sine problemer. Som er et levn fra en ex-kæreste som stjal nogle penge fra en gangster, gangsteren tror at de penge Julia købte baren for, er hans stjålne  penge. Så Julia spiller højt spil i poker, for at skrabe penge sammen til sin gæld. Nu er det bare om Julia kan sætte sin advokat-ven ind i sagen og få hjælp eller om hun hellere vil sige en løgn? 

Nat efter nat er meget erotisk, men der er også en handling i historien. Man bliver nysgerrig for hvad der videre sker med Julia og Clay. Skal helt bestemt også læse efterfølgerene.  3 ⭐️ ud af 5. 

tirsdag den 17. november 2015

Endnu en gang sød ung erotik ❤️

Denne roman har jeg fået tilsendt af Forlaget Flamingo 😊👍

John Logan er en populær fyr på Briar universitet, og på sit ishockeyteam, både blandt piger og fans. John Logan vælter sig i piger til fester og tager for sig af alle de fristelser der byder sig. Men en dag kommer han til at banke på en forkert dør, han ville opsøge en studiekammerat, men det er på Graces dør han banker. De indleder noget lignende et forhold. Det vækker noget i Logan, men bruger han bare Grace som afledning og trøst? Han mener selv at han er håbløs forelsket i sin bedste vens pige Hannah. Efter han gør det forbi med Grace går det op for Logan, at det ikke er pigen Hannah han er vildt forelsket i, men Garretts og Hannahs forhold. Logan prøver virkelig at vinde Grace tilbage, som i mellemtiden er taget på ferie ved sin mor i Paris. Logan selv arbejder sommeren over i sin alkoholiske fars autoværksted, ikke af lyst men af pligt. Efter sommeren og skolens start, prøver Logan at vinde Grace tilbage, men Grace har forandret sig i sommerens løb, og Logan må igennem flere test for at få en date med Grace. Men hvordan ser fremtiden ud for parret? Logan vil gerne udtages til Bostons ishockeyteam, men han føler ikke han kan, pga han skylder sin bror at overtage tjansen i farens autoværksted. Men hvordan vil det lykkes ham og Grace at skabe en fremtid sammen?

"Lagt på is" er anden del af serien om "OFF Campus" Elle Kennedy skriver så forførrende at man umuligt kan lægge bogen (i-pad) fra sig. Den er fyldt med ung kærlighed, erotik og varme. Igen har man mestret en roman med søde og rørende episoder. Erotikken i romanen bliver på ingen tid vulgær eller pinlig. Det kryddere bare romanen yderligere. Også stor ros til oversætteren Merete Rostrup Fleisner som sætter den rigtige stemning og sjove vendinger. Jeg glæder mig til at læse tredie roman om de overlækre ishockeygutter og deres snusfornuftige, søde piger. Og stor tak til Forlaget Flamingo, som gav mig muligheden for at læse og anmelde denne søde, varme og erotiske roman. Jeg gør det gerne igen. Anbefales til piger i alle aldre. Jeg giver denne ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5 

onsdag den 11. november 2015

Bedre end Briget Jones ❤️

 Denne søde, sjove, romantiske og varme roman har jeg fået lov til at anmelde af Lovebooks.dk ❤️
 Maya Francetti, halvt italiensk og halvt tysk, har en lille sød cafe i München, hvor hun servere kaffe, kage og andre søde retter for folk. Hun er single og vil gerne i kontakt med den flotte Max, indehaveren af sportsforeningen over for. Men hun tør ikke og er ret usikker på sig selv. Hendes to veninder får Maya lokket med på en miniferie på et hotel nær den østriske grænse. Men det er ikke noget almindeligt ophold, det er en single-bootcamp, hvor de skal lære at flirte. Fyldt med selvtillid kommer Mata hjem til sin lille cafe og er klar til at afprøve sine nye teknikker. Hun får inviteret Max med ud og spise, men date går ikke som tænkt og heller ikke den næste. Men så sker der noget spontant...... 

"Søde synder" er på en gang, virkelig sød, romantisk, sjov og varm fortælling om hvor svært det er at få en kontakt med en man virkelig gerne vil lære noget nærmere at kende. Om hvor akavet man begår sig når man anstrenger sig for meget, i stedet for bare at være naturlig. 
Dette er Kira Lichts debutroman. Den er virkelig lykkes, jeg kunne forestille mig den blive filmatiseret. Noget A la Briget Jones, måske bare lidt skæggere. Jeg vil gerne anbefale denne skønne roman til alle, måske meste piger (i alle aldre) ❤️❤️❤️❤️❤️ får den af mig. 

lørdag den 7. november 2015

Erotisk på den søde måde ❤️

Er netop blevet færdig med denne søde og varme anmelderudgave fra Plusbog.dk
Som altid en ren fornøjelse.



Hannah er musikstuderende på 3. år på Briar universitet. Hun har et godt øje til en anden studende Justin Kohl, han har godt nok aldrig værdiget hende et blik, men Hannah drømmer fortsat om at, han skal blive hendes. Hannah er faglig ambitiøs og får ret gode karakter. I en eksamen i "Etik" er hun og en anden studerende de eneste der består, resten af holdet dumper. For Garrett, en af dem der dumpede, er det katastrofalt, han risikere at ryge af ishockeyholdet, pga sit dårlige gennemsnit. Han prøver at få Hannah til at læse med ham, så han klarer reeksamen. Og til gengæld vil Garrett hjælpe Hannah med at få Justin til at blive interesseret i hende. Men som det hele udvikler sig, ligner det en rigtig dårlig plan. Ville han selv kunne slippe Hannah igen? I baggrunden står Garretts voldelige og manipulerende far, han var selv engang en stor ishockeystjerne, han vil styre Garretts liv helt og holdent. Hvad sker der med Hannahs følelser? Er det stadig kun Justin hun tænker på?

"Aftalt spil" er en rigtig sød og underholdende roman, man ikke kan lægge fra sig. Man bliver så nysgerrig, for at læse, hvad de bestemmer de sig nu for? Elle Kennedys måde at skrive på er helt fantastisk. Det ene øjeblik sidder man og skraldgriner og næste kniber man en tåre. Den måde hvorpå man hører det fra Hannahs side og derefter fra Garretts side, er så god. Dejligt at historien bliver fortalt fra flere vinkler. Det giver en ret god effekt. Det er en bog hvor der også er kærlighed og erotik. Men på ingen måde frastødende og vulgært. Alt i alt en ret sød historie, som jeg varmt kan anbefale. ❤️❤️❤️❤️❤️ får den af mig.

tirsdag den 3. november 2015

Ægte Danielle Steel når hun er bedst ❤️

Skøn anmelderudgave fra Lovebooks.dk

 af A H Jeppesen, 1. september 2015
De to tvillingebrødre Peter og Michael vokser op i en en mindre by. Deres far er byens læge. Under deres opvækst føler Peter sig tit uretfærdigt behandlet. Michael giver ham skylden for mange ting, og overbeviser forældrene at Peter er en ballademager og at Michael selv er en helgen. Peter hader virkelig Michael og det af god grund. Da Peter er gammel nok flytter han langt væk fra barndomshjemmet, og overlader det til Michael at passe på forældrene. Michael overtager barndomshjemmet og deres fars lægepraksis. Peter lever livet på toppen af WallStreet, og tjener de helt store penge. Lige indtil bankkrakket i 08. Hvor Peter mister alt hvad han ejer. Og hans hustru forlader ham og tager deres to drenge med hjem til sin rige far i Los Angeles. Det eneste Peter nu har tilbage er en hytte ved en sø i nærheden af barndomsbyen. En hytte som var det eneste Peter avede efter forældrene. Han genoptager kontakten til Michael, som nu er byens gode læge. Han virker slet ikke så slem, som da de skiltes efter et skænderi over forældrenes testamente. Har han mon forandret sig? Den gode kontakt holder indtil Peter møder sin nevø Bill, som ligner Peter både af udsende og af sind. Bill hader sin far og mistænker ham for det mest grusomme her i verden. Men kan det passe det Bill prøver at forklare sin onkel? Straks ser det hele helt anderledes ud. "Den fortabte søn" er en rigtig god bog, som man ikke kan lægge fra sig. Den er så typisk Danielle Steel, drama, kærlighed og så sker der pludselig noget som ændrer det hele. Og vores personer i historien må en hel masse grueligt igennem, før alt forhåbentlig ordner sig. Kan varmt anbefales.

lørdag den 31. oktober 2015

Tre super søde ungdomsromaner, som selv en halvgammel tøs kan glædes over

Denne første af trilogien købte jeg selv 😊
 af A H Jeppesen, 11. juni 2015
"Anna og det franske kys" Anna er en ung pige fra Atlanta, som bliver sendt på engelsk kostskole i Paris, mod sin vilje af sin far. Her får hun hurtigt nogle nye venner, deriblandt den søde og charmerende fransk/engelske Etienne St. Clair. Han har kun en fejl, han har en kæreste. Men da Anna tog fra Atlanta, var hun ved at indlede et forhold til en kollega, fra den biograf hvor hun arbejdede i sin fritid. Så hun er jo heller ikke helt fri. Men overlever den nye kærlighed trods langdistancen? Vi følger Anna i Paris, hvor hun har svært ved sproget. Hun bliver guidet igennem byen af sin nye ven St.Clair. De ser på seværdigheder og går i de små biografer rundt om i den franske hovedstad, hvor de viser engelsksprogede film. Og de bliver meget glade for hinanden. Men kan det føre til noget? "Anna og det franske kys" er den første bog jeg læste af Stephanie Perkins. Men har efterfølgende også læst den næste bog i rækken "Lola og naboens søn" Stephanie Perkins skriver godt om det at være ung og skal gå fra at være teenager til at blive voksen. Og de valg man må tage i livet. Personerne i bogen er fantastisk beskrevet og man må sige at hun forstår at skabe rammerne til en sød ungdomsbog, som selv ældre kan læse. Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er sød.

Anden del fik jeg som anmelderudgave af Plusbog.dk 
 af A H Jeppesen, 9. juni 2015
"Lola og naboens søn" af Stephanie Perkins er en rigtig sød fortælling. Lola der bor i San Francisco sammen med sine to fædre, er en frisk og farverig person. Hun elsker at klæde sig anderledes hun designer og syr selv sin garderobe. Alt er godt, hun går i highschool, hun har en god veninde og en kæreste som er rockmusiker. Indtil hendes første kærlighed flytter ind i nabohuset igen. Lola føler sig noget utryg ved at han igen er så tæt på, da han sårede hende dybt nogle år tidligere. Men alligevel bliver Lola igen tiltrukket af naboens søde søn Cricket. Hun er splittet i valget om rockmusikeren eller naboens søn. "Lola og naboens søn" er en sød og varm fortælling, om at gå fra at være teenager til at blive voksen. "Lola og naboens søn" er en fortsættelse på "Anna og det franske kys" men kan sagtens læses uden først at have læst om Anna og Etienne, som også dukker op her i denne bog, men i nogle noget tilbagetrukne roller. Men en sød bog som jeg godt vil anbefale alle piger at læse. Det er måske lidt en "Tøsebog" for i denne bog og såvel som i Stephanie Perkins "Anna og det franske kys" får man lov til at stifte bekendtskab til nogle utrolig søde og charmerende unge mennesker, og man forstår godt at pigerne forelsker sig i de medvirkende fyre. Sød og god underholdning.

Tredie del fik jeg som anmelderudgave af Lovebooks.dk 












 af A H Jeppesen, 6. oktober 2015
I denne tredie og sidste roman i trilogien om eleverne på SOAP School of America Paris. Isla har gennem alle de år hun har gået på skolen været hemmelig forelsket i den stille tegner Josh. Josh har haft en fast kæreste i længere tid men forholdet er nu slut. Josh har også kigget en del efter Isla, men tror, pga hun er mega genert, at hun ikke kan lide ham. De mødes tilfældigt på Manhatten i sommerferien hvor de begge er hjemme på ferie. Vi følger Isla i alle de glæder, tanker og sorger man har som ung, forelsket, usikker på sig selv og sin fremtid. Isla og jagten på lykke er en sød og velskrevet ungdoms kærlighedsroman, som selv en halvgammel pige som jeg, årgang 66, kan have fornøjelse af at læse. Man føler at alt er kommet helt på plads ved det sidste punktum, for Anna, Lola, Isla og alle de andre vi har mødt i trilogien. En super sød og god roman som jeg varmt kan anbefale til alle der elsker at læse en god kærlighedsroman.

fredag den 30. oktober 2015

"Italiensvej" af Anna Grue. En helt fantastisk bog om Danmark i slutningen af 1950érne.


 En kærkommen fødselsdagsgave fra mine drenge.


af Anna Grue.    af A H Jeppesen, 30. september 2015
Vittoria ankommer, efter en lang og langsommelig rejse op igennem Europa fra Rom, til København. Hun indlogerer sig og en lille baby Massimo, på et billigt hotel, med et noget tarvelig klientel. Det eneste hun har med fra sit hjemland er en madonnafigur, en stor mængde kontanter i lire og nogle store kufferter. Hun bliver hurtig bedste venner med levepigen Conny i naboværelset. Men hjælp fra Conny søger hun en stilling som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager. Vittoria får stillingen ved lægen som også er enkemand. Hun trives perfekt i stillingen, men hun bærer på en meget privat hemmelighed. Men kan hun stole på nogen i sit nye land? Mit første møde med Anna Grue, men et så rart bekendtskab, så det skal da genoptages igen. En super god roman, med en helt bestemt stemning. Man føler det næsten som at være der selv. Da jeg var færdig, blev jeg helt ked af at slippe stemningen fra 50'erne. Det kunne blive til en alletiders film. Den rigtig hyggelig roman med en helt fantastisk stemning, som jeg varmt vil anbefale til alle som elsker en god kærlighedsroman.

torsdag den 29. oktober 2015

"Seks år" af Harlan Coben. Et ret spændende nyt bekendtskab.

 Jeg har anmeldt denne krimi for Plusbog.dk her er min anmeldelse: 

 af A H Jeppesen, 30. september 2015
Der er gået seks år, fra at Jake Fisher var vidne til at hans livs kærlighed Natalie, sagde ja foran alteret til en anden mand. Samme dag svor Jake at han vil lade dem være i fred. Han holder sit løfte til Natalie i seks år. Jake ser tilfældigt en nekrolog på den mand Natalie giftede sig med. Med håb for at se Natalie endnu en gang, begiver han sig afsted til begravelsen. Men enken til den afdøde er ikke Natalie. Jake bliver nærmest besat af tanken om at finde Natalie, og han føler sig pludselig filtret ind i et væld at sammensværgelser, hemmeligheder og løgne. Han sætter sit og andres liv på spil, i sin søgen efter hans livs kærlighed. Hvad er det der sker omkring ham? Kan han stole på sin allerbedste ven? Og vil han komme til at se Natalie igen? Mit første møde med Harlan Coben, men det bliver bestemt ikke det sidste. En virkelig god og spændende krimi. Jeg skulle godt nok nogle kapitler ind før, den greb mig, men da den først gjorde det, kunne jeg ikke slippe den igen. Noget af en tidsrøver. Man bliver SÅ nysgerrig efter at få at vide hvad pokker det er der sker omkring professor Fisher. Om det er ham der er gal, eller hvad det er. Et rigtig godt udtænkt plot og en noget overraskende slutning. Jeg vil give den 4 stjerner ud af 5. Jeg manglede lige at, den fangede mig i de første par kapitler. Men vil varmt anbefale den til andre krimifans.

onsdag den 28. oktober 2015

"Mærket for livet" af Emelie Schepp. Måtte bare læse den!


Efter at have læst og anmeldt "Hvide spor" af Emelie Schepp. Måtte jeg bare læse denne roman "Mærket for livet" hvor man første gang møder anklageren Jena Berzelius og politifolkene på politistationen i Norköpping.

Jeg var så heldig at finde romanen på e-Reol, og det er virkelig alletiders at læse e-bøger.

Her er min anmeldelse af "Mærket for livet" af Emelie Schepp.
 af A H Jeppesen, 22. oktober 2015
Denne bog måtte jeg bare læse. Efter at jeg havde læst "Hvide spor" måtte jeg bare vide noget mere om Jena Berzelius og om hvorfor hun var som hun var. Chefen for Udlændingestyrelsen bliver fundet skudt i sit hjem og de eneste beviser peger påsat mordet er begået af et barn. Politiet i Norrköping bliver sat på sagen sammen med anklageren Jena Berzelius som forundersøgelsesleder. En sag hvor Jena er, via dæmoner fra sin barndom, personligt involveret. En ret spændende roman om en ret uhyggelig underverdenen i den Svenske skærgård. Om organisering af illegale flygtninge, som sjælendt overlever. Om træning af forældreløse børn, der bliver små mordere. Stor ros til Emelie Schepp som fanger mig i hendes fortælling, jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig. En rigtig tidsrøver. Jeg glæder mig til at læse de næste fortsættelser om Jena Berzelius. En super spændende roman jeg varmt vil anbefale alle krimifans. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig.